Praktiske oplysninger

Se forsiden - Sanaatornermik Ilinniarfik

Print Siden

LOGIN
Tjek din mail

 

Praktiske oplysninger

Uddannelsen foregår på dansk, og der optages studerende fra både Danmark og Grønland på uddannelsen.
Ansøgning: Optagelse på uddannelsen skal ske gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT), som du kan søge via www.optagelse.dk.
Grønlandske ansøgere skal også ansøge gennem den koordinerede tilmelding – og kan altså ikke bruge det grønlandske ansøgningsskema. KOT-skemaet sendes til DTU (og ikke det Grønlandske Hus i København).
Ansøgningsfrist: 5. juli
Adgangsgivende eksamen: Gymnasial uddannelse
   - en dansk studentereksamen (stx), højere teknisk eksamen (htx), højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx) eller særligt hf-forløb for fremmedsprogede (GIF)
   - en grønlandsk GU, htx eller hhx
   - en tilsvarende udenlandsk eller international eksamen
Hvis du ikke har en gymnasial uddannelse, kan du på DTU tage adgangskursus til ingeniøruddannelserne.
Specifikke adgangskrav: matematik på A-niveau, fysik på B-niveau og kemi på C-niveau. Alle fag skal være bestået. Det er ligeledes vigtigt at du er god til dansk.
Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du supplere din eksamen ved at tage enkeltfag på DTU's Gymnasiale SuppleringsKurser i Lyngby (hvor der bl.a. er særlige turbo-kurser i sommerferien) eller i Sisimiut.
Økonomi: Du får normal uddannelsesstøtte under uddannelsen. Det halve års ingeniørpraktik er normalt lønnet.
Du får dine rejser mellem Danmark og Grønland betalt. For danske studerende betaler Center for Arktisk Teknologi; for grønlandske studerende gælder de normale betingelser fra Grønlands Selvstyre.
Bolig: I Sisimiut er du garanteret et moderne og billigt kollegieværelse. I Danmark må du selv skaffe et sted at bo, men på grund af afstandskriteriet får man normalt hurtigt tilbudt et værelse fx på Polyteknisk Forenings kollegier, når man flytter til Danmark fra Grønland.

Om Grønland og Sisimiut for danskere

Om Danmark og København for grønlændere

 

Pil Du er her > Arktisk Teknologi  >  Praktiske oplysninger

 

Sanaartornermik Ilinniarfik - Box 1001 - DK-3911 Sisimiut
Tlf: +299 867600 - Fax: +299 86 45 28 si@sanilin.gl